Den almindelige dansker er optaget af sit helbred. Man tænker på at få en sund og alsidig kost, dyrker motion og søger læge hvis man skranter. Måske går man til fysioterapi eller kiropraktor hvis bevægeapparatet gør knuder.
Mange tager medicin - enten håndkøbs eller receptpligtigt for at bekæmpe sygdomme eller sygdomssymptomer og desuden tager mange kosttilskud - vitaminer, mineraler eller produkter med planteekstrakter.
Under et kan man tale om egenomsorg - at man tager ansvar for sit helbred og gør hvad man kan for at fremme det.
Er kosttilskud en meningsfuld del af egenomsorgen eller er det penge ud af vinduet - meningerne er delte.
Myndighedernes standpunkt
EU har defineret kosttilskud som vitaminer og mineraler eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32002L0046
Hvis man spørger det officielle Danmark får man ofte den besked at kosten indeholder alle de næringsstoffer, der er brug for og at tilskud er helt unødvendigt - med nogle få undtagelser f.eks. : Vitamin D om vinteren og til personer med mørk hud eller jern til gravide og calcium til kvinder efter overgangsalderen, men multivitaminer - som nok er nogle af de mest populære produkter - er helt unødvendige og ender i toilettet uden at have gavnet noget.
Den anden kategori - de "andre stoffer" - er en noget blandet landhandel med urter, forskellige ekstrakter, mere eller mindre rene stoffer fra naturen og man får ofte at vide at de kan være "farlige" af forskellige årsager. Det er ofte den slags produkter man tager for at afhjælpe forskellige skavanker selv om de ikke er lægemidler - det kan være ledgener, fordøjelsesbesvær, søvnproblemer eller andet som rammer de fleste indimellem. Så de ligger i krydsfeltet mellem mad og lægemidler ofte baseret på traditionel anvendelse i Europa eller Østen.
Forbrugerens synspunkt
Som bruger af kosttilskud kan dit udgangspunkt være helt anderledes. Ligesom en forsikring tegnes "hvis nu" der skulle ske noget sådan tager mange også en standard vitamin- og mineraltablet for at "være sikker" på at være dækket ind. Man kan heller ikke udelukke at mange opnår øget velvære i bevidstheden om at have gjort noget for helbredet.
Nogle at næringsstofferne kan have effekter, der ikke erfares her og nu, f.eks. kan vitamin C nedsætte dannelsen af nitrosaminer i tarmen og dermed mindske risikoen for celleforandringer. Vitaminer af B-gruppen er vigtige for at omdanne føden til energi. Andre gavner immunforsvaret, knoglevævet eller produktionen af blodceller og tilskud kan være relevant for småtspisende (ældre f.eks.) eller personer med særlige kostvaner - veganere eller personer som undgår bestemte fødevarer pga. mistanke om allergi eller overfølsomhed.
Produkter baseret på "andre stoffer" bruges som sagt ved forskellige mindre helseskavanker som et førstevalg før det tungere skyts som receptpligtige lægemidler kommer på tale. Man bliver nødt til at have respekt for den erfaring den enkelte har med at tage denne type produkter. Der opleves ofte en god hjælp på de ting man søger hjælp for. Mange planter har antiinflammatoriske effekter der kan hjælpe ved ledgener og andre fremmer fordøjelsen uden at medføre betydende bivirkninger. Visse planter virker beroligende andre opkvikkende og kan indgå i den daglige "egenomsorg" på linje med andre tiltag, som nævnt ovenfor.
Hvis man anslår markedet til at være omkring 3 mia. kroner årligt, betyder det at hver dansker i gennemsnit bruger omkring 500 kr. om året på kosttilskud. Naturligvis med store variationer fra person til person. Sammenlignet med andre udgifter - f.eks. koster en flaske vin om ugen til 100 kr. 5200 kr. årligt - er beløbet egentligt ikke så voldsomt som det nogle gange bliver fremstillet i medierne.
Er der nogen risiko?
Man bør aldrig overdosere kosttilskud - det er ikke sådan at mere nødvendigvis er bedre. Tager man flere forskellige produkter kan man med fordel sammenligne med de officielle Referenceværdier, der anviser hvor meget der dækker behovet for den gennemsnitlige person (se nedenfor). Det er især Vitamin A og B6 (Ved doser over 25-50 mg) og mineralerne man skal undgå at overdosere. De andre vandopløselige vitaminer - fra vitamin C og nedover udskilles ret hurtigt af kroppen. Vitamin D anses i dag for helt uskadeligt i doser op til 100 mikrogram om dagen - selv om RI-værdien afspejler fortidens uberettigede angst for overdosering.
Når det drejer sig om plantebaserede kosttilskud er det vanskeligt at sige noget generelt, men hovedparten af de planter, der er lovlige i Danmark er gammelkendte og kan anses for uproblematiske i daglig brug. Man kan evt. bruge AI som hjælp til at finde relevant information. Det er som regel ret troværdigt - måske oven i købet lidt til den forsigtige side.
En særlig advarsel kan gælde produkter købt fra udlandet via internettet. Hvis ikke produktet er registreret hos Fødevarestyrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/portaler/kosttilskudsregister er der grund til at være forsigtig. Produktet kan være af tvivlsom kvalitet - evt. med udeklarerede lægemiddelstoffer eller forurenet med uønskede stoffer fra dyrkning eller produktion, så det anbefales at holde sig til danske produkter eller i hvert fald fra EU-baserede udbydere, men det kan være vanskeligt at gennemskue hvor en hjemmeside er baseret.
Er der penge at spare
En kvalificeret udregning foretaget for Food Supplements Europe har anslået at målrettet brug af kosttilskud kan spare sundhedsvæsenet for betragtelige beløb. Brug af omega-3 fedtsyrer kunne spare € 12,9 milliarder, Phytosteroler € 5,3 milliarder og Calcium og Vitamin D € 4 milliarder om året i form af færre sygdomstilfælde og færre indlæggelser. Det er især den aldrende del af befolkningen disse gavnlige effekter ville kunne gavne.
Find flere oplysninger her: https://www.foodsupplementseurope.org/blank-5
Konklusion
I en cost-benefit vurdering kan man med en vis sikkerhed sige at for samfundet som helhed kan kosttilskud udgøre en positiv ressource og for den enkelte en beskeden udgift med ret stor sandsynlighed for en gavnlig effekt.
Tilføj kommentar
Kommentarer