Bjørnen er løs!

Ramsløg

Som om det ikke var nok med ulve, så er der lige nu også bjørne i skoven – i hvert fald i form af den løgplante, der kaldes ”bjørneløg” eller mere almindeligt ”ramsløg”.

Som en af de tidligste planter man kan indsamle i naturen er ramsløg nu fremme og indbyder til et frisk pust i salatskålen.  Den latinske betegnelse Allium ursinum som blev givet planten af den kendte svenske botaniker Linné i 1753 indeholder netop en henvisning til ”Ursus” – den latinske betegnelse for bjørn.

Planten tilhører løg-slægten og har visse ligheder med hvidløg, skovløg og de andre spiselige løgplanter bl.a. smagen, der skyldes svovlholdige stoffer og giver en karakteristisk duft, når løget hakkes eller skæres over. I mange løgsorter er det selve det organ – løget – som planten opbygger for at kunne overvintre og skyde igen næste år, der spises, men alle dele af løgplanter kan spises og med ramsløg er det især de friske grønne blade, der tittet frem lige netop nu i marts, der lokker folk i skoven for at samle. I øvrigt kan man spise både løgene, som dog er ret små, og frøene, der dannes i de store skærme af hvide blomster lidt senere på året. Til inspiration kan man besøge dedikerede hjemmesider som f.eks. www.ramsloeg.dk

En af grundene til at ramsløg har været mere i fokus de senere årtier er hypen om Nordisk Mad (NoMa) hvor ramsløg anvendes.

Historie

Arkæologiske fund tyder på at ramsløg har været anvendt af mennesker helt fra stenalderen og i klassisk tid nævner den græske læge Dioscorides ramsløg sammen med andre former for løg. Uden at kende vitaminer eller andre aktivstoffer har man måske instinktivt haft på fornemmelsen at det kunne være en fordel at bruge en plante, der dukker så tidligt op og smager ”stærkt” eller ”virksomt”. Et faktum her i Norden er i hvert fald at ramsløgs høje indhold af vitamin C har været et tiltrængt løft efter en lang vinter med ensformig, vitaminfattig kost – måske præget af saltede og røgede madvarer.

Ordet skørbug er faktisk et nordisk ord skýrbjugr som antyder at man mente skýr som vi også kender i dag, i for store mængder kunne føre til ødemer og hævelser. Det har måske været noget af det eneste man havde tilbage sidst på vinteren, men årsagen var, som bekendt, mangel på vitamin C. Den kemiske betegnelse for Vitamin C er ascorbinsyre – altså en direkte henvisning til skørbug – scorbut – dvs. a-scorbut som nærmest betyder ”mod-skørbug”.

I dag er kartofler den vigtigste kilde til vitamin C, men de blev jo først rigtig udbredte i løbet af 1800-tallet så i det meste af danskernes historie har skørbug om foråret været et reelt problem..

Man har anvendt ramsløg som stimulerende for fordøjelsen, for at fjerne ”gifte” fra kroppen og som gavnligt for kredsløbet. Den er også blevet brugt ved luftvejsproblemer som forkølelse og bronkitis.

Moderne forskning

En del undersøgelser har udforsket ramsløgs mulige effekter i forhold til risiko for blodpropper – nærmere betegnet blodpladernes tendens til at klæbe sammen. Et af studierne viste en effekt af samme type som lægemidlet clopidogrel, der anvendes meget som forebyggende middel (https://doi.org/10.1159/000196811).

Ramsløg påvirker også blodtrykket på samme måde som lægemidlet ACE-inhibitor – en anden effekt, der kan være med til at beskytte kredsløbet mod forhøjet blodtryk.

Stoffet diallyl disulfid som også findes i hvidløg ser ud til at hæmme ukontrolleret celledeling og hjælpe syge celler med at begå ”selvmord” – såkaldt apoptose.

Er det sikkert at bruge?

Overdrevent brug af ramsløg – f.eks. hvis dyr græsser udelukkende eller overvejende på ramsløg, så kan deres blodceller tage skade og de kan lide af blodmangel. Hunde og katte tåler ikke ramsløg, så har man hunden med i skoves skal den holdes væk fra ramsløg.  Heste er også følsomme og undgår faktisk løgplanter. Køer er mere tolerante og kan tåle en del, men der er eksempler på at mælk får ”afsmag” når køerne får meget ramsløg.

Der kendes ikke uønskede virkninger for mennesker, men man skal se sig godt for – især lidt senere på sæsonen hvor liljekonvaller og høsttidløs (”nøgen jomfru”) har blade der overfladisk ligner ramsløg. Et sikkert tegn er dog løgduften som de andre – giftige planter – ikke har.

Så er det bare at ønske ”god bjørnejagt” på den næste tur i skoven - den smager jo godt!