Kosttilskud er sikre (data fra Schweiz)

Det er ofte vanskeligt at få regulære data om sikkerheden af kosttilskud.  Ofte bliver enkeltsager ”blæst op” i medierne uden hensyn til om der er tale om almindeligt brug, uheld eller bevidst overdosering.

Nu har en officiel rapport fra det schweiziske giftinformationscenter (Tox Info Suisse) udarbejdet for det schweiziske forbundskontor for fødevaresikkerhed og veterinærvæsen (BLV) oplysninger, der styrker tilliden til at kosttilskud – brugt efter hensigten – er sikre at anvende og at alvorlige tilfælde af uønskede effekter er yderst sjældne.

Rapporten dækker perioden fra januar 2020 til december 2024.

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/fr.efsa.2026.FR-00107?campaign=woletoc

Hovedpunkter fra rapporten

• Stigende antal henvendelser: Tox Info Suisse modtog i perioden 1.303 henvendelser om forgiftning eller mistanke om forgiftning med kosttilskud, slanke- og sportsprodukter. Antallet af sager viste en stigende tendens over de 5 år (fra 203 tilfælde i 2020 til 299 tilfælde i 2024).
• Børn er hyppigst berørt: Børn og unge under 16 år udgjorde størstedelen af sagerne (cirka tre gange så ofte som voksne). Det var især børn i "udforskningsalderen" mellem 1 og 5 år, der kom i kontakt med produkterne.
• Uheld i hjemmet: Hele 85 % af alle hændelser skete ved akutte uheld i hjemmet (akzidentelt).
• De hyppigste syndere: De stoffer, der oftest gav anledning til opkald, var produkter indeholdende Vitamin D3 (18,8 %), fulgt af jern/jernsalte (10,6 %) og koffein (7,1 %).
• Ingen dødsfald: Der blev ikke registreret nogen dødsfald i forbindelse med kosttilskud i hele beretningsperioden.

Hvad betyder det for sikkerheden af kosttilskud?

Rapportens konklusion deler sikkerheden op i to meget tydelige scenarier baseret på adfærd og produktindhold:

1. Høj sikkerhed ved uheld (især hos børn)

Når børn ved et uheld indtager små mængder af almindelige kosttilskud (såsom Vitamin D3 eller multivitamintabletter), er det generelt ufarligt. I de tilfælde, hvor man modtog opfølgende lægerapporter på børn, var de enten helt uden symptomer (asymptomatiske) eller fik kun milde, forbigående symptomer (f.eks. milde maveproblemer).

2. Alvorlig risiko ved bevidst overdosering (især koffein hos voksne)

Sikkerhedsbilledet ændrer sig markant, når der er tale om bevidst overdosering (f.eks. misbrug eller selvmordsforsøg) blandt voksne og ældre teenagere. Her ses en overrepræsentation af moderat til alvorligt syge patienter.

• Koffein som den primære risikofaktor: Blandt de få registrerede alvorlige (5 tilfælde) og moderate (15 tilfælde) forgiftninger, var koffeinholdige produkter (såsom "Pre-Workout Boosters" eller koffeinpiller) den absolut største årsag.
• Alvorlige symptomer: Overdosering af koffein førte til hjerterytmeforstyrrelser (EKG-forandringer), moderat kaliummangel i blodet (hypokaliæmi) samt neurologiske symptomer som udtalt rysten og ekstrem uro (agitation). Disse tilfælde krævede intensiv overvågning og behandling på hospitalet.
• Andre risikoprodukter: Udover koffein blev der også registreret moderate eller alvorlige symptomer ved store overdoseringer af alpha-liponsyre og kreatin.

Samlet konklusion om sikkerhed

Kosttilskud er i sig selv sikre ved normal brug, og mindre uheld (især med vitaminer) medfører sjældent fare. Den reelle sikkerhedsrisiko er knyttet til koncentrerede sportstilskud med koffein, hvis de overdoseres i store mængder i misbrugs- eller suicidalt øjemed, hvilket kan være direkte livstruende og kræve intensivbehandling.